Christina Bjørkøe (piano) og Johannes Søe Hansen (violin)

Lørdag d. 22. juni kl. 16.30 -

Skagen Kirke 


Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen har et omfattende duoprogram med sig: et rent fransk program med værker af Debussy, Ravel, Boulanger, Franck og Faure. Desuden har vi også Fini Henriques, Beethovens sonate nr. 10 for violin og klaver i G dur samt Poulencs sonate for violin og klaver på programmet.


Christina Bjørkøe blev tildelt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris. Hun var elev af Therese Koppel, og blev som 19-årig optaget på Juilliard School i New York. Efter årene i USA afsluttede hun sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden givet talrige koncerter som solist og kammermusiker herhjemme og i udlandet. Hun har bl.a. modtaget Victor Borges Musikpris og P2-prisen.    

Johannes Søe Hansen vandt 14 år gammel guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence. 4 år senere blev han prisvinder ved Carl Nielsen Internationale Violinkonkurrence. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Milan Vitek. I 1988 modtog han Jacob Gades Store Legat og den “lille” Sonningpris, hvilket muliggjorde studier i Bern hos professor Igor Ozim. Johannes Søe Hansen debuterede som solist i 1990 efter studier hos Marta Libalova, og året efter vandt han Ung Solist konkurrencen. Som solist har han spillet med alle de danske symfoniorkestre, flere nordiske samt Skt. Petersborg Filharmonikerne i Rusland. I 1992 blev han ansat i DR SymfoniOrkestret som 1. koncertmester, en post han siden har varetaget. Som kammermusiker har han sideløbende haft en stor karriere med koncerter i Salzburg, London, Paris, Nuuk, De Forende Arabiske Emirater, Tokyo og New York med strygesekstetten Copenhagen Classic. Han er også medlem af Arild Kvartetten og Stadler Kvintetten. Johannes Søe Hansen har indspillet for EMI, CPO, Classico og Dacapo.


Entre:
Alm. medlemmer kr. 100
Løssalg kr 200

HusAar Barbershop kvartet
Søndag d. 7. april kl. 16.30

Skagen Kirke


Den officielt bedste barbershopkvartet i Danmark (kåret ved de nordiske mesterskaber 2019) er helt klar til at synge en fantastisk og velklingende koncert for Skagen Musik- og Teaterforenings publikum.
Hvis du er vild med en tæt vokal klang, lave 7’ere, ufatteligt lange toner og et skævt smil på læben, så er barbershopkvartetten HusAar det helt rette for dig. HusAar er en barbershopkvartet fra Aarhus bestående af Anders Slot Sørensen, Yngve Lyngsø, Søren Kronsgaard Detlefsen og Jonas Rasmussen. Der vil være ægte barbershop klassikere, men også nye arrangementer skrevet at gruppens egne medlemmer. Alt i alt noget for enhver smag! 

Entre:
Alm. medlemmer kr. 100
Løssalg kr 200



























Christina Bjørkøe (piano) og Johannes Søe Hansen (violin)

Lørdag d. 22. juni kl. 16.30 -

Skagen Kirke 


Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen har et omfattende duoprogram med sig: et rent fransk program med værker af Debussy, Ravel, Boulanger, Franck og Faure. Desuden har vi også Fini Henriques, Beethovens sonate nr. 10 for violin og klaver i G dur samt Poulencs sonate for violin og klaver på programmet.


Christina Bjørkøe blev tildelt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris. Hun var elev af Therese Koppel, og blev som 19-årig optaget på Juilliard School i New York. Efter årene i USA afsluttede hun sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden givet talrige koncerter som solist og kammermusiker herhjemme og i udlandet. Hun har bl.a. modtaget Victor Borges Musikpris og P2-prisen.    

Johannes Søe Hansen vandt 14 år gammel guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence. 4 år senere blev han prisvinder ved Carl Nielsen Internationale Violinkonkurrence. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Milan Vitek. I 1988 modtog han Jacob Gades Store Legat og den “lille” Sonningpris, hvilket muliggjorde studier i Bern hos professor Igor Ozim. Johannes Søe Hansen debuterede som solist i 1990 efter studier hos Marta Libalova, og året efter vandt han Ung Solist konkurrencen. Som solist har han spillet med alle de danske symfoniorkestre, flere nordiske samt Skt. Petersborg Filharmonikerne i Rusland. I 1992 blev han ansat i DR SymfoniOrkestret som 1. koncertmester, en post han siden har varetaget. Som kammermusiker har han sideløbende haft en stor karriere med koncerter i Salzburg, London, Paris, Nuuk, De Forende Arabiske Emirater, Tokyo og New York med strygesekstetten Copenhagen Classic. Han er også medlem af Arild Kvartetten og Stadler Kvintetten. Johannes Søe Hansen har indspillet for EMI, CPO, Classico og Dacapo.


Entre:
Alm. medlemmer kr. 100
Løssalg kr 200

Pierre Dørge & New Jungle Orchestra -
Onsdag d.14. august kl. 19.30  -

Skagen Kirke

 

Ægte verdensmusik og uimodståelig spillelyst 

Jungleorkesteret har nu eksisteret i 44 år, hvilket er en enestående bedrift – især for et mellemstort orkester.

Bandet blev af et amerikansk tidsskrift for år tilbage regnet for et af de få orkestre, som spiller “ægte” verdensmusik. Det forstås, når orkesteret har spillet i mere end 60 (!) lande over hele verden og har hentet inspiration fra alverdens kulturer og musikarter. Derudover er kernen i Pierre Dørges inspirationskilder Duke Ellington og Charles Mingus. 

Flere hævder, at moderne jazz er for seriøs og mangler humor. Det er bestemt ikke tilfældet med Jungleorkesteret, som spiller med en uimodståelig glæde og spillelyst, uanset om de fremfører en koral af Carl Nielsen, swinger eller “skejer ud” i en dadaistisk leg med sproget. Kreativiteten har ingen begrænsninger!

Kender du Jungleorkesteret vil du glæde dig til genhøret. Har du ikke hørt dette unikke orkester før, har du noget at se og høre frem til!

Entre:

Alm. medlemmer kr. 100  Løssalg kr 200




Aalborg Symfoniorkester
Onsdag d. 21. august 19.30 -
Skagen Kirke

 

Sommerkoncert
Det er i år lykkedes Skagen Musik- og Teaterforening at tegne kontrakt med hele landsdelens symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester. Orkesteret vil besøge os med et 16-18 m/k stort ensemble bestående af strygere, træblæsere og pauker. Aalborg Symfoniorkester vil spille et let sommerpræget program bestående af musik af komponister som Friedrich Kulau, Gioachino Rossini, Gabriel Fauré, Edward Elgar, Dag Wiren, Ludwig van Beethoven, Franz Joseph Haydn. Naturligvis har orkesteret også betænkt os med et par værker af to kendte skagenkomponister: Carl Nielsen og Hakon Børresen.
Koncertmester er den Bulgarske violinist, Vesselin Nikolov Demirev.

Foto: Nicolas Cho Meier ©Aalborg Symfoniorkester


Entre:

Alm. medlemmer kr. 100

Løssalg kr 200




















Filip Michalak (piano)

Søndag d. 8. september kl. 15.00 -
Skagen Kirke 


Den polsk-danske pianist, Filip Michalak, er et lovende, ungt klavertalent, der allerede er godt i gang med at opbygge en flot international karriere. Han er opvokset i Aalborg og har i gymnasieårene fulgt MGK på Aalborg Kulturskole, hvorefter han fortsatte sin uddannelse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og i solistklassen ved Royal Northern College of Music i Manchester. Han har desuden været tilknyttet Ingesund Piano Center i Sverige som artist in residence.


Han har allerede turneret i det meste af Europa. I september opfører han Chopins 2. klaverkoncert i Poznan, Polen. Han er en del af det prestigefyldte fond, ”The Keyboard Charitable Trust” i London og har i den forbindelse bl.a. opført Beethovens 5. klaverkoncert med Shrewsbury Sinfonia, og i oktober spiller han Brahms’ første klaverkoncert med Manchester Symphony Orchestra i USA. Ved åbningen i 2014 af Musikkens Hus i Aalborg spillede han Gershwins ”Rhapsody in Blue” med Aalborg Symfoniorkester, ligesom han også har optrådt ved Vendsyssel Festival. Siden 2019 har han været kunstnerisk leder af Södertälje Kammermusik Festival i Sverige.


Scarlatti: Sonatas K213, K380 & K466

Chopin: Mazurkas Op. 30

Franck: Prelude, Choral & Fugue

Skrjabin: Sonata No. 9, Op. 68

Brahms: Sonata No. 3 in F minor, Op 5


Entre:

Alm. medlemmer kr. 100

Løssalg kr 200

Del siden