Fremmer kulturlivet i Skagen
Skagen Musik- og Teaterforening fylder 75 år
Af Beth Grothe Nielsen
I Skagen nærmede julen sig, og ingen kunne vide, at det ville blive den sidste krigsvinter. Tyskerne præger livet i byen, men det forhindrer ikke skagboerne i at gå til koncert med Aalborg By-Orkester på Clausens hotel søndag aften den 10. december 1944. Farvehandler Wilhelm Lind (1908-1966) har taget et dristigt initiativ og et personligt ansvar for økonomien. Der er en bagtanke, nemlig at få genoplivet den gamle musikforening, der ifølge en artikel i Skagens Avis var afgået ved døden sammen med lignende foreninger i Frederikshavn og Hjørring på grund af ”Radioens Sejrsgang”. Chr. H.L., dvs. kantor Christen Hansen Larsen, der er artiklens forfatter, omtaler de mange ”udmærkede Ensembler og Solister”, som før krigen havde besøgt Skagen”, og tilføjer om den tid:
”Som man vil forstå, var der ingen Tilløb til at servere Jazz og Swing, og der var aldrig noget med: ”Efter Koncerten et Par Timers Dans”. Derfor kunne Musikforeningen ogsaa glæde sig ved Tilslutning fra alle Kredse i Skagen... Det er interessant at opleve, at en berettiget Reaktion i den musikalske Smag er ved at indfinde sig. Radioen er storartet. Men den mekaniske Musik kan dog ikke i det lange Løb erstatte den levende. Og Jazz og Swing er dog ret beset musikalsk Unatur. Den rene, ædle Musik vil leve og sejre.”
Kantor Larsen opfordrer skagboerne til at tage ”forstaaende og velvilligt imod det unge Initiativ, som sikkert snart dukker op i Dagslyset i dette værdifulde Spørgsmaal”: At få den levende musik tilbage til Skagen. Det viser sig at komme til at gå over al forventning.
De, der husker krigsvintrene, kan forestille sig den anstrengende tur fra Aalborg til Skagen med bumletog i dårligt opvarmede kupeer, som byorkestrets 35 musikere med instrumenter og den unge, nyudnævnte dirigent Jens Schrøder (1909-1991) begiver sig ud på. Skagen Avis har lange artikler om arrangementet, men intet om eventuelle problemer med tyskernes tilstedeværelse. Vi får derimod at vide, at byens borgere har givet tilsagn om at modtage musikerne til lidt mad søndag aften og mandag morgen og middag. Hotelophold skal de selv sørge for.
Programbilletten for Musik- og Teaterforeningens koncert med Aalborg By-Orkester i 1944. Bemærk talonen nederst på billetten, som skulle føre koncertgængeren ind i foreningen. Dirigent Jens Schrøder har skrevet en venlig hilsen hen over programmet.
Aalborg By-Orkesters program
Koncerten er sammensat af populære klassikere med vægt på nordiske komponister som Grieg, Sibelius, Carl Nielsen og Hakon Børresen, de to sidste med stærke relationer til Skagen. Orkestret slutter meget passende på god dansk, nationalromantisk vis med Kuhlaus ouverture til Elverhøj, der i øvrigt den følgende sommer kommer som gæstespil på en interimistisk friluftsscene i plantagen. Det ved skagboerne ikke endnu.
Det trykte program, der samtidig er billet, er vedhæftet en blanket til indmeldelse i den nye forening. Efter udfyldelse kan den afrives langs en stiplet linje og afleveres ved udgangen. I pausen blev publikum kraftigt opfordret til at melde sig ind.
Det gør skagboerne da også i stort tal samme aften, hvor det måske er lidt svært at undslå sig. Men et par dage efter koncerten er der allerede 170 medlemmer, hvorfor initiativtagerne mener det på tide at afholde stiftende generalforsamling. Det sker torsdag den 14. december på Clausens Hotel. Ifølge vedtægterne er et halvårligt kontingent sat til 5 kr. for enkeltpersoner, 8 kr. for ægtepar og 10 kr. for ægtepar med børn mellem 12 og 18. En artikel i Skagens Avis to dage før generalforsamlingen viser, at der vist oprindeligt var lagt op til omkring halvdelen af disse beløb.
Kontingentet vil give gratis adgang til fire koncerter om året, dog med mulighed for at opkræve en mindre entré ved større arrangementer. Den første bestyrelse består af farvehandler Vilh. Lind som formand, apoteker C.C. Villaume som næstformand, købmand Kristian Winther som kasserer, lærer A.V. Moltzen som sekretær samt kapelmester Poul Kruse.
Medlemmerne strømmer til.
Den 7. februar 1945 kan Skagens Avis meddele, at Musik- og Teaterforeningen allerede har 325 medlemmer, og at den første koncert er planlagt. Avisen beretter ”Eventyret om den unge Arbejder fra B & W, som i mange Aar havde kæmpet for at naa sit Maal: at blive Sanger, en Kunstner af Guds Naade”. Det drejer sig om bassangeren Emil Christoffersen, der havde debuteret i Odd Fellow Palæet i april året før og ved sin optræden rundt om i Danmark nu vækker stor begejstring. Det er med andre ord lidt at et scoop, som den nydannede forening får til Skagen den 2. februar 1945. Kantor Larsen stiller beredvilligt sit flygel til disposition.
Koncerten skal begynde ”aldeles præcis” allerede kl. 18.45, da den skal slutte kl. 20.45 på grund af spærretid. Tilhørere, der kommer for sent, vil først blive lukket ind i pausen. Der kommer omtrent 300 medlemmer, som fylder begge sale på Clausens Hotel. Bestyrelsen har forsøgt at få sangeren til at afholde to koncerter, men på grund af ”de vanskelige trafikforhold” (eufemisme for bøvl med tyskerne?) har det ikke været muligt for Emil Christoffersen at blive mere end den ene aften. De nyindmeldte, der ikke er plads til, må derfor tålmodigt vente til næste underholdningsaften, som Skagens Avis skriver dagen før koncerten. Foreningen ser sig nødsaget til at lukke for yderligere tilgang af medlemmer på grund af lokaleforholdene på Clausens Hotel. ”Nu mangler vi blot en Musik- og Teatersal”, skrev avisen allerede efter succesen i december.
Aalborg By-Orkester kom snart tilbage til Skagen og gav koncert på Clausens Hotel i februar 1946.
Den unge bassanger synger to arier fra Mozarts Tryllefløjten og andre numre af udenlandske komponister. Resten er igen meget dansk: Carl Nielsen (Den danske sang er en ung blond pige), Heise, Weyse, Hartmann, Poul Schierbeck (I Danmark er jeg født) og Oskar Gyldmark (Danmark er landet). Dog med én interessant undtagelse: Emil Christoffersen synger til sidst to negro spirituals (Old Black Joe og Old Man River). Dagen efter skriver Skagens Avis, at ”Negersangen” Old Man River gjorde lykke. Avisen tilføjer:
”Under dyb Stilhed, en Stilhed, der stemte Sindet til Alvor, fulgte som Ekstranummer en dansk Folkemelodi, og da Banjosangen af den næsten klassiske Negeropera Porgy and Bess sluttede Aftenen, vilde Bifaldet ingen Ende tage.”
Nok havde kantor Larsen dømt musikalsk unatur omkring jazz og swing; men amerikanske ”negersange”, komponeret og sunget af hvide mænd, vækker begejstring denne sidste krigsvinter i Skagen.
Musik- og Teaterforeningen arrangerede også oplæsningsaftener som her, hvor kgl. skuespiller Thorkild Roose i 1946 kastede sig over Blichers ”En Landsbydegns Dagbog”. Det foregik på Afholdshotellet på Spliidsvej.
Efter succesen med den unge bassanger Emil Christoffersen i februar arbejder Musik- og Teaterforeningen på at få endnu et arrangement til Skagen i forårssæsonen 1945.
Medlemmerne er jo stillet fire koncerter om året i udsigt. Det viser sig dog vanskeligt. For eksempel har Det kgl. Teater og Statsradiofoniens kunstnere forbud mod at rejse vest for Storebælt. Andre ”udmærkede Kunstnere”, som Skagens Avis skriver, der står for at skulle på turné i Jylland og lover at lægge vejen forbi Skagen, sender afbud, når de opdager, hvor besværlig rejsen vil blive (på grund af besættelsen?). Foreningen må bede medlemmerne have tålmodighed til efteråret. Hvis forholdene til den tid gør det muligt at afholde koncerter, vil der ikke blive sparet nogen anstrengelse for at skaffe det bedste til byen, lover bestyrelsen.
Befrielsen kommer. Pianisten Victor Schiøler vender hjem fra landflygtighed i Sverige og bliver engageret til en koncert den 8. juni. Medlemstallet er nu omkring 500, og Schiøler overtales til at spille også dagen efter. Skolens øverste klasser inviteres til gratis koncert, i ”rigtig Erkendelse af, at det gælder at opdrage Ungdommen til Musikforstaaelse”, som Vendsyssel Tidende skriver. Faktisk er det i foreningens vedtægter bestemt, at der kan stilles fribilletter til rådighed for eleverne i byens skole.
Victor Schiøler spiller et program med Beethovens Måneskinssonate og Appassionata-sonate, en rondo af Mendelsohn, to præludier af Rachmaninoff og tre stykker af Chapin. Bifaldet vil ingen ende tage, pianisten får overrakt blomster og kvitterer med et ekstranummer, spillet med venstre hånd. Skagens Avis konkluderer:
”Med en saadan Kunstner og et saa stort og straalende Program er Musikforeningen naaet et stort Stykke paa Vejen til at udrydde al Opusskræk.”
Opusskræk eller ej, skagboerne har endnu ikke helt styr på, hvordan man opfører sig under en klassisk koncert. Skagens Avis harcelerer efter den første koncert over, at der flyttes stole og rasles med programmer, inden en sats er færdig. Efter den anden koncert belærer Vendsyssel Tidende folk med stærk forkølelse om, at de ikke bør gå til koncert. Hoste og anden støj er generende for dem, der skal lytte, såvel som for kunstneren, hedder det.
Johannes Meyer i sin glansrolle som Christian IV i skuespillet ”Elverhøj”, der blev opført en herlig sommeraften i Plantagen i sommeren 1945
Det kgl. Teater kommer til Skagen
Skagen Musik- og Teaterforening satser stort sommeren 1945. Den stadige tilgang af medlemmer giver blod på tanden. Det kgl. Teaters skuespillere har ikke længere forbud
mod at rejse vest for Storebælt. De rykker ud af København og tager på turné til mere eller mindre primitive friluftsscener rundt om i landet, også i Skagen. Den 31. juli 1945 opføres Elverhøj i Plantagen. Stykket omtales som det mest omfattende, der nogensinde har været vist i provinsen. Selveste Johannes Meyer spiller kong Christian IV på turnéen, som er hans første siden 1909, og en meget ung Lily Weiding spiller Agnete. I alt deltager omkring 150 personer i opførelsen.
Der kom flere friluftspil til Skagen. I 1946 gjaldt det ”En skærsommernatsdrøm”, denne gang med Johannes Meyer i rollen som ”Rendegarn”.
At lave friluftsteater uden en permanent friluftsscene er en udfordring for foreningen. De lokale aviser følger levende med i forberedelserne. Der skal laves en skrå tribune fra 110 til 180 cm høj. Til underlag låner man 3-400 gamle jernbanesveller; men der er besvær med at skaffe brædder og søm til selve scenegulvet. Krigen sætter lange spor, der er varemangel. Der skal skaffes bænke til 1500 siddepladser. Der skal bruges lokale statister, 10 damer og 10 herrer med gode sangstemmer. Det kniber med at få herrer til at melde sig. Forestillingen skal være åben for alle, og alle – også medlemmer af foreningen – skal betale entré, 5, 4 eller 3 kr. alt efter placering. Billigst er ståpladserne. Bestyrelsen lover, at et eventuelt overskud vil blive anvendt til medlemmernes fordel.
Vejret er ingen herre over; men regn og blæst i dagene op til forestillingen afløses mirakuløst af sol og sommer, når den er bedst i Skagen.
Skagboer og sommergæster møder op i stort tal, én avis skriver 2000 tilskuere, en anden 3000. Efter forestillingen samles kunstnerne til ”et festligt Samvær med enkelte Indbudte” på Brøndums Hotel.
Vendsyssel Tidende kalder aftenen uforglemmelig, Frederikshavns Socialdemokraten nævner stykkets ”glimrende Udførelse”, og Skagens Avis roser Musik- og Teaterforeningen for initiativet. Selv københavneravisen Politiken omtaler gæstespillet i Skagen.
Foreningens succesfulde aktiviteter det første halvår aktualiserer spørgsmålet om at få fremskaffet en møde-, teater- og musiksal, der kan rumme 7-800 mennesker. Det er ”absolut en Fremtidsopgave for initiativrige Skagboer”, skriver Skagens Avis den 27. august 1946. Ønsket gentages år efter år, men som bekendt mangler Skagen stadig en sådan sal.
En sikker succes for Skagen Musik- og Teaterforening var opførelsen af Rodgers og Hammersteins musical ”Oklahoma” i 1954 med 30 medvirkende og Poul Bundgaard samt Annie Jessen i hovedrollerne. Det foregik på Karstens Hotel, og der var stuvende fuldt
Ved Skagen Musik- og Teaterforenings 25 års jubilæum i 1969 var der ca. 1.100 medlemmer svarende til ca. 10% at byens borgere. Der havde i den forløbne tid været afholdt 159 teaterarrangementer og 119 koncerter, de senere år 14 arrangementer i gennemsnit. Kvalitetsniveauet var altid højt, og især fra 1953, da viceskoleinspektør Knud Overgaard blev formand for foreningen, steg aktivitetsniveauet betragteligt. Men det er en anden historie.
Den 10. december 2019 er det så 75 år siden, at farvehandler Lind tog et dristigt initiativ. Som kantor Larsen håbede, levede og sejrede den rene, ædle musik. Og teatret fulgte i høj grad med. Skagboerne tog det hele til sig lige fra starten. Skagen Musik- og Teaterforening lever stadig. Der er nu lagt op til et indholdsrigt 75 års jubilæumsår med bl.a. en koncert til sommer, hvor musikere fra Aalborg Symfoniorkester (By-Orkestrets arvtager) vil spille stort set samme program som det, der varmede skagboerne en kold decemberaften i krigsvinteren 1944.