Fremmer kulturlivet i Skagen
Skagen Musik- & Teaterforening åbner teatersæsonen med Peter Schaufuss Balletten, der kommer til Skagen efter et succesfuldt gæstespil i London under Olympiaden.
Aftenen byder på en af tre Tjajkovskij balletter, Svanesøen, koreograferet af Peter Schaufuss. For de, der har fulgt "Verdensballetten" ved Den Tilsandede Kirke vil svanedansen ikke være ukendt, men kun som en smagsprøve.
Lidt om historien og Schaufuss' fortolkning
Peter Schaufuss fortolker Svanesøen som "Et mareridt". I 1.akt ligger drømmemesteren på sengen. Prins Siegfrieds mor formaner prinsen, at han skal vælge en brud. Vennerne og narrene prøver på at løfte stemningen. Prinsen og narrene drager ud i skoven og efterlader prinsen ved Svanesøen i måneskin. Prins Siegfried forelsker sig i Svanepigen og hendes venner, der når dagen gryr fortrylles til svaner, overvåget af den onde Rothbart.
I 2.akt har dronningen indbudt 4 prinsesser til bal, og prinsen skal vælge en brud. Det nægter Siegfried, han tænker kun på Svanepigen, og da Rothbart kommer med sin datter, den sorte svane, tror prinsen at det er hans drømmepige og frier til hende. Den sorte svane viser sit sande jeg, og prins Siegfried indser, at han har brudt sit kærlighedsløfte til Svanepigen. Han iler desperat til Svanesøen, men kan ikke finde pigen, og til sidst jager han i sin iver alle svaner væk, han forsøger at følger efter, men falder om af udmattelse. Drømmemesteren lægger prinsen tilbage på sengen og mareridtet er ovre.
Nikola Jankov og Lenovskata Grupa er et af Bulgariens mest berømte bands, som nu kommer til Skagen sammen med Peter Bastian for at give os en aften med folkemusik for fuld udblæsning.
Nikola Jankov blev ved tidligere besøg af en anmelder omtalt som "en overvældende naturkraft af en musiker".
Entre: 190 kr
Billetter købes på skagenbilletten.dk eller ved indgangen.
Arrangør: Skagen Musik- og Teaterforening